Nyheder
News fra generalforsamlingen 22-3-2025
Ebeltoft den. 22-03-2025
Referat fra Generalforsamling i Ebeltoft Windsurf Klub
1. Valg af dirigent og referent.
Bestyrelsen foreslår Lars Clement som dirigent. Som accepterede valget.
Referent:
Bestyrelsen foreslår Nis som referent. Som accepterede valget.
a. Er dagsorden sendt ud rettidigt?
Foreløbig dagsorden og indkaldelse skal jvf. Vedtægterne udsendes 1 måned før afholdelse af ordinær
generalforsamling.
Generalforsamlingen blev varslet november 2024 på hjemmeside.
En revideret dagsorden blev udsendt d. 10. marts OK 2025 Varsling er udsendt rettidigt.
Dirigenten kunne konstatere at varslingen på hjemmesiden og de udsendte dagsordener også var udsendt rettidigt.
b. Er regnskab udsendt rettidigt?
Regnskab blev udsendt d. 7. marts 2025.
Regnskabet er udsendt rettidigt.
Dirigenten kunne konstatere at Generalforsamlingen var indkaldt rettidigt jvf. vedtægterne.
2. Bestyrelsens beretning
Beretning fremlægges af Peter.
Medlemmer; 95 medlemmer, heraf 31 U18
Derudover har vi vores instruktører og et hold fra ungdomsskolen som ikke er indregnet.
Aktiviteter i 2024
I foråret 2024 blev der afholdt et strategiseminar sammen med DGI. En del af den erfaring som vi tog med derfra, har vi langsomt prøvet at implementere og gøre brug af i vores hverdag. Det er en længere proces som der stadig vil blive bygget videre på.
De sidste 3 somre har vi afholdt en SommerCamp som er et tilbud til alle under 18 år og man behøver ikke at være medlem af klubben. Igen i år laver vi denne Sommer Surf Camp i uge 27.
I efteråret 2024 havde vi givet os selv nogle store opgaver. Vi var igen arrangør af DM I IQ foil og herudover havde vi også sagt ja til at være medarrangør af et helt nyt event som hedder: EPWT. Begge dele var store opgaver som fremover vil kræve en bedre forberedelse. Vi og Ebeltoft fik i hvert fald det vi kunne ønske af eksponering – det skal vi og byen være meget bedre til at udnytte fremover.
I de sidste par år har vi lavet det vi kalder: Lørdagssurf. Det har nu ændret navn til Weekendsurf og det kan være enten en lørdag eller en søndag, det er vinden der afgør det. Årsagen til vi har det i weekenden er at for de fleste er det en sport man udøver når man har fri fra arbejde eller skole - men i vinterhalvåret så er det for mørkt – så nu kan man hygge sig med morgenkaffe etc. inden man hopper på vandet sammen.
Så har vi startet et super samarbejde med vores nabo Blue Spirit hvor man som medlem af Ebeltoft Windsurf Klub opnår en rigtig god rabat på køb hos dem. Rabatten er på 20%.
Sidste år besluttede vi på generalforsamlingen at vi kunne bruge en bunke penge på køb at en ny båd. Den ankom lidt sent på sæsonen men nu er den klar til start. Skylder lige at bemærke at en enkelt af vores sponsorer donerede et ikke ubetydeligt beløb til dette køb
Sodavand/Køleskab: Den netop afgåede bestyrelse foreslog internt at vi skulle afskaffe køleskabet da der var for stort et svind. Vi beholder det dog indtil videre og så laver vi intern kontrol hver måned.
Farvel som formand – men ikke farvel til vinden
I 2019 blev Ebeltoft Windsurf Klub stiftet – et naturligt skridt efter nogle år som en aktiv del af Sejlklubben Ebeltoft Vig. Interessen for windsurf voksede, og på en generalforsamling blev det besluttet at oprette en selvstændig klub.
Fra starten stod vi tre – Birger Wedendahl, Nis Buch Holdt og jeg selv – centralt i arbejdet. Birger, som tidligere havde været med til at stifte Århus Windsurf Klub, havde en stærk vision: Ebeltoft Vig kunne blive et internationalt surfspot. Caribisk klart vand, bynærhed og en vestvendt kyst på østkysten – det var svært ikke at blive revet med.
Siden da har mange engagerede kræfter bidraget i bestyrelsen. Men Birger, Nis og jeg har været de gennemgående hænder og hoveder, der har fulgt klubben fra idé til internationalt niveau.
Vi har sammen med resten af bestyrelsen og stærke samarbejdspartnere:
· Afholdt 3 Danmarksmesterskaber
· Opbygget en klub med 100 medlemmer
· Afholdt mellem 9 og 12 windsurfkurser om året.
· Skabt en årlig Summer Surf Camp
· Og i 2024 – i samarbejde med Syddjurs Kommune og dygtige kræfter fra Hanstholm – stået bag European Pro Windsurfing Tour i Ebeltoft, som tiltrak nogle af verdens bedste surfere. Surfstævnet blev transmitteret og surfmagasiner i Europa udråbte Ebeltoft Vig og Djursland som Europas nye windsurf destination.
Nu træder jeg tilbage som formand. Det har været en fantastisk rejse – båret af frivillig vilje, lokal passion og internationalt udsyn.
Ebeltoft Windsurf Klub er et skoleeksempel på, hvordan man bygger noget fra bunden: En tydelig vision, en stærk kerne og fælles ejerskab. Og det er præcis de erfaringer, jeg tager med mig i mit bestyrelsesarbejde: At lede med retning og gøre visioner til virkelighed.
Tak til Birger, Nis, de øvrige bestyrelsesmedlemmer og alle jer, der har været med på rejsen.
Vinden løjer ikke af – den blæser bare i nye retninger.
MVH
Peter Christiansen
Dirigenten kunne konstatere at der ikke var nogle bemærkninger fra medlemmerne.
3. Formandens fremlæggelse af regnskab og budget Budgettet & regnskab blev gennemgået meget nøje og der blev gennemgået lidt af årsagerne til det lidt større underskud end vi havde budgetteret. Der var også et spørgsmål et mindre beløb vi har til gode det var alt.
4. Fastsættelse af kontingent og kurser
De enkelte priser blev gennemgået af Peter. De enkelte priser blev godkendt af forsamlingen. Bestyrelsen kan fremadrettet tilpasses og besluttes af bestyrelsen.
5. Indkomne forslag
Bestyrelsen ønsker, at der foretages en vedtægtsændring, således at der gives mulighed for valg af 2 suppleanter. Alle var enige om at håndsoprækning var ok.
Vedtægtsændringen blev enstemmigt vedtaget
6. Valg af bestyrelse
Der skal være 5 medlemmer af bestyrelsen plus en suppleant. I ulige år skal der vælges 3 medlemmer, og i lige år skal der vælges 2 medlemmer. Det vil sige, at der skal vælges 3+1 i år.
Den nuværende bestyrelse som består af
• Peter Christiansen (På valg, ønsker ikke genvalg)
• Nis Buch Holdt (Ikke på valg)
• Birger Wedendahl (På valg, ønsker ikke genvalg)
• Peter Bensen (Udtrådt)
• Anders Fischer (På valg, ønsker ikke genvalg)
• Leif Møller Nielsen (Suppleant, på valg)
Følgende har ytret ønske om at opstille til bestyrelsen:
• Jesper Reismann (stiller op til bestyrelse)
• Stig Madsen (stiller op til bestyrelse)
• Ebbe Skøtt Andersen (stiller op til bestyrelse)
• Tristan Stevn (stiller op til suppleant for bestyrelsen)
Johannes Holm (stiller op til suppleant for bestyrelsen)
7. Valg af revisor
Revisor og revisorsuppleant er hvert år på valg, hvorfor begge skal vælges ved denne generalforsamling.
Den nuværende revisor er Mikael Stevn. Mikael Stevn modtager genvalg. ved
Ny revisorsuppleant er Mikael Danielsen som blev valgt
8. Eventuelt.
Nis gennemgik de tre punkter:
c. Præsentation af ny hjemmeside. Som blev modtaget pænt og der var enighed om at få den på nettet hurtigt. Der var et enkelt ønske om vi kunne få et billedgalleri på hjemmesiden – det syntes jeg er okay.
d. Præsentation af fremtidigt organisationsdiagram og udvalg. Selve diagrammet er udelukkende mine egne tanker og jeg betragter det som en levende organisme der kan ændres når vi får bedre ideer. Blev også pænt modtaget.
e. Automatisk opkrævning af kontingent. Det blev accepteret at den nye bestyrelse finder på en løsning til automatisk indbetaling af kontingent så ledelsen på et tidligere tidspunkt har overblik over medlemsskaren og økonomien.
weekend surf
Et gratis arrangement hvor vores fælles klub står for morgenbordet. Torsdag eller senest fredag så gør vi opmærksom via Facebook og MSN om det er lørdag eller søndag der sejles.
Vi indførte på et tidspunkt noget nyt som vi har kaldt "lørdags surf". Det gik meget godt i starten, men på grund klimaet (noget skal jo have skylden) så har det ikke blæst ret meget på det sidste SÅ vi har besluttet at torsdag aften der skriver vi om det så bliver lørdag eller søndag og så håber vi der er vind en af dagene. Men uanset så er der kaffe, frisk brød og Nutella kl 10.00, for så kan dem fra Århus også nå at være her. Men der er åbent hus for ALLE uanset om du surfer eller ej - måske bliver du bidt af de hyggelige timer i godt selskab.
hello hvad er en klub?(vigtigt)
En klub er en organiseret forening, hvor medlemmer frivilligt samles omkring en fælles interesse, aktivitet eller et formål. Typisk har en klub et formelt regelsæt eller vedtægter og en ledelsesstruktur, som f.eks. en bestyrelse, der sørger for den daglige drift og koordinering af aktiviteter. Klubber kan findes inden for mange områder – alt fra sport og kultur til hobbyer og sociale fællesskaber. Medlemmerne deltager aktivt i de fælles aktiviteter og arrangementer, hvilket styrker både det sociale samvær og den fælles interesse.
News fra hele verdenen
Danish Open Windsurf Wave and Freestyle Championships 2025: Dette åbne danske mesterskab afholdes i samarbejde med Surfklubben NASA - Cold Hawaii. Konkurrencen omfatter klasser som A, Damer, Master, Juniorer U21, B, Wave og Freestyle. Det officielle program er netop blevet offentliggjort, og stævnet er en del af PWA/IWT.
Stormsæsonen: Januar og februar har bragt kraftige stormsystemer ind over det nordlige Europa, hvilket betyder, at mange lokale spots (Danmark, Holland, Tyskland) har haft virkelig gode wave-dage. Selvom det er koldt, har man kunnet se hårdføre windsurfere udnytte de store bølger og stærke vinde.
Fokus i Sydeuropa: I Middelhavsområdet (især ved spots i Frankrig, Spanien og Italien) har man haft periodiske “mistral”- og “tramontana”-vinde, som skaber sessioner med godt tryk til både slalom og freeride. Hawaii og vinterevents
Maui: Vinteren på Hawaii betyder store North Shore-swell, og flere professionelle wave-sejlere har opholdt sig på Maui for at finpudse teknikken i de store bølger. Selvom de store internationale stævner først ligger senere på året, er der ofte mindre “local comps” eller photoshoots i januar og februar, hvor nye tricks og grej bliver testet af.
Aloha Classic (tilbageblik): Sidste års Aloha Classic var et højdepunkt, og man forventer at gentage succesen i år. Mange kigger allerede frem mod efterårssæsonen, hvor netop Aloha Classic plejer at ligge.
Nyt udstyr og sponsor-skifter
Nye bræt-serier: Flere brands (fx Starboard, JP Australia, Goya) har præsenteret 2024/2025-modeller i løbet af vinteren. Fokus er fortsat på:
Foil-boards med endnu mere specialiserede shapes til både slalomfoil og freeride-foil.
Bæredygtighed i produktionen, med eksperimenter i mere miljøvenlige materialer og genanvendte komponenter.
Sejldesign: Loft Sails, Severne, Duotone m.fl. finjusterer fortsat foil-sejl for at optimere løft og stabilitet i let vind. Wave-sejlene får finpudsede profildesigns for bedre stabilitet i kastevinde.
Kommende events og stævner
Forårsstævner: Fra marts/april begynder vi at se de første regionale stævner i Europa. Herhjemme i Danmark vil man blandt andet kunne følge mindre klub-arrangementer, hvor danske topsejlere varmer op til de større internationale events.
Foil-konkurrencer: Flere organisatører sætter foil på programmet ved siden af slalom. Hold øje med PWA’s officielle hjemmeside (pwaworldtour.com) og IWT’s side for at se, hvor næste foil-heat bliver afholdt.
Konklusion: Der har ikke været de helt store, officielle PWA-konkurrencer i januar, fordi det typisk er off-season for de store tours. Men vinteren er fuld af træningslejre, “local comps” og stormjagter i især Europa og Hawaii.
28-01-2025
IQ FOiL-klassens udstyrs opdateringer
Fra januar 2025 vil IQ FOiL-klassen indføre nye sejlstørrelser for at øge tilgængeligheden og sikre en nemmere overgang mellem ungdoms- og senior kategorier. Kvinder og Ungdom Kvinder kan bruge en ny 7,3m² sejl, mens mænd skifter til det nuværende 8m² sejl. Begge kategorier vil benytte den eksisterende 4,90m mast. Disse ændringer har til formål at skabe et mere inkluderende miljø for atleter med forskellige kropstyper.
Sicomin-harpikser i olympiske windsurf boards
Cobra International har anvendt Sicomins bio-baserede epoxyharpiks SR1280 i konstruktionen af IQ FOiL-windsurf boards til OL i Paris 2024. Dette samarbejde fremhæver en forpligtelse til bæredygtige materialer i højtydende sportsudstyr.
Cobra International præsenterer IQ FOiL 95
Cobra International præsenterede IQ FOiL 95, det officielle windsurf-bræt til OL 2024, på JEC World 2024. Dette bræt er det standardiserede udstyr for både mandlige og kvindelige sejlere i konkurrencen.
Global vækst i markedet for windsurf - vækst
Det globale marked for windsurf-sele nåede en værdi af 1.057,53 millioner USD i 2023 og forventes at vokse med en årlig vækstrate på 7,47 %. Denne vækst afspejler en stigende efterspørgsel og fremskridt inden for windsurf-tilbehør.